»"FILMEN DØR, LÆNGE LEVE FILMEN"
Et interview med Fred Kelemen om den analoge films egenart, forsvinden og eventuelle
Af Lasse Winther Jensen
21. 2. 2014, Jerusalem/Israel
...................................................................................................................................................................
Fred Kelemen er ikke vanskelig at interviewe. Hans fejlfri engelsk med en distinkt tysk accent strømmer stødt i et nærmest blidt stemmeleje, og spørger man ham om noget, der ligger ham på sinde, taler han som et vandfald. Når han først får talt sig varm, kan det af og til være umuligt at stoppe ham for at supplere spørgsmålet eller stille et nyt. Ofte får hans svar mere karakter af små foredrag med indskudte citater og allegorier, og de ting, han brænder mest for, har han tydeligvis talt om mange gange før. Hvert eneste svar har på en gang karakter af noget indstuderet og noget umiddelbart passioneret.
Det Kelemen brænder for, er film. Ikke kun filmkunstneriske værker, men lige så meget den celluloid stort set alle film blev optaget på indtil for et lille årti siden. Han har et fundamentalistisk – af og til nærmest religiøst – forhold til 35mm formatet, og han korser sig over filmskabernes bevidstløse omgang med det digitale format, der på ingen tid er blevet standardformatet for nye film. Hans holdning til den analoge films skæbne er, at kampen er tabt, men med en nærmest zen-buddhistisk tilgang bliver han ved med – såvel i interviews som gennem sit eget filmværk –at tale for og igennem filmens materialitet og for filmkunsten som sådan.
Kelemen lever for filmen, og uanset om man finder hans holdning til den sand, romantisk, vulgær eller direkte forfejlet, er det altid værd at lytte til en mand, der på mere kompromisløs vis end de fleste betoner filmens potentiale, såvel det indfriede som det uindfriede.
INTERVIEWER
Det er meget sjældent, at man som filmkritiker skal interviewe en instruktør uden at have haft nogen mulighed for at se vedkommendes film inden. Derfor vil jeg starte med at spørge dig om noget helt basalt, nemlig om du fra begyndelsen af din karriere har haft noget specifikt, du gerne ville opnå med dit filmiske virke? Om du så at sige har eller har haft en særlig vision?
KELEMEN
Anden del af dit spørgsmål startede jeg med at svare på via mine film, og det er noget, jeg vil fortsætte med at svare på med mit virke fremover. Første del af dit spørgsmål er aldeles umuligt at svare på. Det er lidt ligesom, når man bliver født, der har man heller ikke nogen overordnet plan for, hvordan tingene skal udspille sig. Man forsøger bare at reagere på de ting, man bliver udsat for, og man prøver efter bedste evne at skabe muligheder for sig selv. Ligesom enhver prøver at få det bedste ud af sit liv, prøver jeg at få det bedste ud af mine film. På et tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg ville lave film, og så forsøgte jeg at lave dem på den måde, jeg synes film bør laves. Da jeg kom på filmskole, forsøgte jeg at give liv til de ideer, jeg fik, og jeg tænkte ikke på noget som helst, der ikke havde at gøre med den kreative proces. Men jeg havde ikke en strategi eller en plan om at lave en specifik type film i en specifik genre. Jeg var relativt fri og forsøgte at følge mine impulser og gøre, hvad der forekom rigtigt.
INTERVIEWER
Har du oplevet den tilgang som værende relativt let at praktisere? Har den resultereret i praktiske eller pragmatiske problemer?
KELEMEN
På den ene side er det let, for man skal bare være tæt på sig selv og tro mod sig selv. Man skal tro på noget inden i en, der er dybere end man selv er, og man skal ikke være bange for, hvad der sker rundt omkring en, og man skal springe over alle forhindringer, man møder. Man gør så at sige, hvad livet beder en om at gøre. Man møder altid visse forhindringer, men så tilskyndes man af sig selv til at springe over dem og komme videre. Så med hensyn til den kreative proces har det ikke været vanskeligt, for det er ikke vanskeligt at forfølge, hvad man forestiller sig, man gerne vil udrette. Hvis man er passioneret, og hvis man elsker det, man laver, er det en fornøjelse at lære at betjene sig af de tekniske værktøjer og møjsommeligt mestre et håndværk, der også er en kunst. Det begynder først at blive vanskeligt, når verden omkring dig forsøger at reagere mod din vilje eller forsøger at guide dig i den ’rigtige’ retning, men så er man nødt til at kæmpe og være tro mod sin vision.
INTERVIEWER
Men selv når du får en mulighed for at realisere en af dine film, bliver du vel stadig konfronteret af industriens tankegang?
KELEMEN
Jeg fandt forskellige måder at komme omkring det på i de film, jeg har lavet, men der var andre projekter, hvor jeg aldrig kom omkring det. Så der er nogle film, jeg aldrig fik lavet. Der er en del filmprojekter, jeg ville have elsket at lave, men hvor jeg ikke kunne finde finansiering.
INTERVIEWER
Noget vi går meget op i for tiden, er de fundamentale ændringer i filmkunsten, der finder sted med overgangen fra celluloid til digital film og digitaliseringen helt generelt. Det kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om. Angående den generelle digitalisering medfører den visse fordele, ikke så meget i henhold til at skabe film, men i henhold til tilgængeligheden af de film, der allerede findes. Nogle vil sige, at det har medført en demokratisering af filmkunsten og dens almene tilgængelighed. I dag kan alle mennesker se alle film, og det må vel på en eller anden måde ændre den måde, vi tilgår filmen som kunstart?
KELEMEN
Jeg er ikke sikker på, du har ret i det, du siger. Hvis alle nu kan se alting, ville det betyde, at de kunne se de gode film, de aldrig før har kunnet se, og det ville således have en form for uddannende effekt. Og det ville så betyde, at de film, der skabes i dag er bedre eller mere kunstnerisk vægtige, men det er de bare ikke. Dét er et interessant fænomen. De film, der laves i dag, er ikke bedre eller mere kunstneriske end tidligere film, så filmen har ikke udviklet sig som kunstform med digitaliseringen. Som kunstform er filmen stadig meget langt fra at indløse sit potentiale.
INTERVIEWER
Men det jeg taler om er stadig et relativt nyt fænomen.
[Indsæt billede KELEMEN 4 med teksten ”Frost. 1997. Fred Kelemen.”]
KELEMEN
Ja, men de filmskoleelever, der har studeret i de sidste, lad os sige, 10 år, de har alle haft denne adgang til film, og det har ikke gjort deres film bedre eller mere kunstneriske eller mere avancerede, og kendskabet til filmen som kunstform er ikke vokset. Og det synes jeg er interessant at tænke over. Hvis det er sandt, at adgangen til film har en positiv indvirkning, så burde det have en effekt, der kunne bevises på en positiv måde. Men det har det ikke. Jeg tror ikke, at det faktum, at alle kan se alt, leder til noget godt. Alle kan muligvis se alt, men spørgsmålet er ikke, hvor meget vi ser, spørgsmålet er, hvordan vi ser det, og hvad vi ser. Man kan sagtens på én gang se en masse uden at se noget som helst. Så det at have adgang til alle de film, som færre mennesker havde adgang til før har ikke ledt til en vækst af, eller en dybere forståelse af, filmkunst endsige til en anden form for film. I dag er mainstreamen lige så konventionel, som den altid har været. Så jeg er uenig i det, du fremsætter. Jeg er enig i, at folk i dag kan se film, som folk ikke kunne se årtier tilbage, men jeg er ikke sikker på, det er en positiv ting. Spørgsmålet er, om det leder til noget positivt.
INTERVIEWER
Men der er jo på den ene side filmskaberne, og så er der de filminteresserede.
KELEMEN
I Berlin, når visse film vises i så kalde ’art house’-biografer, som alle har adgang til – biograferne er ikke skjulte, hemmelige steder – så er der alligevel kun få mennesker, der kommer. Og det er pointen. Naturligvis leder mængden af film, du har mulighed for at se, ikke til en anderledes interesse eller et anderledes kendskab til filmkunst. Jeg tror, at i tidligere tider, da der ikke var denne mulighed for at se alt, da film blot blev vist på filmstrimler i biografen, og de ikke var tilgængelige på DVD eller internettet, så gik dem, der var interesserede i dem hen og så dem, præcis som i dag. Jeg antager ikke, at der var et mindre kendskab til film førhen.
INTERVIEWER
Men for at tage et eksempel, så er nogle af de film, der har betydet mest for mig Hou Hsiao-hsiens film, og jeg har udelukkende haft mulighed for at se dem de sidste ti års tid, og udelukkende på grund af internettet.
KELEMEN
Hvis du har set dem på din computer, har du ikke set dem. Altså, så vidt jeg ved, har ingen af Hou Hsiao-hsiens film nogensinde været i biografdistribution i Tyskland. Men størsteparten af hans film har været udsendt i biografen i Frankrig. Så hvis man var franskmand, havde man lettere ved at få adgang til filmene, og hvis man ikke var franskmand, havde man ikke så stor en mulighed for at se dem. Måske kan det at være født i Frankrig og have haft mulighed for at se Hou Hsiao-hsien have været en eller andens første skridt mod en karriere som filmskaber. Men sådan har det altid været. Man bliver født et sted i verden, og man har visse muligheder, som andre mennesker ikke har, og andre mennesker har visse muligheder, man ikke selv har. Nogle ting må man kæmpe for, andre ting får man foræret. Det er på en eller anden måde eksistensens lov. Den idé om at have adgang til alt, som du fremsætter, er en meget forbrugeristisk idé, og det er noget, jeg nærer mistillid til, og som skaber en form for mangel på balance på andre punkter. At have adgang til alting medfører ikke automatisk kvalitet, og jeg tror, det muligvis forholder sig sådan, at der er visse ting, man er nødt til at kæmpe for. Visse ting, der er nødt til at blive tilvejebragt gennem en indsats, en indsats der i sig selv skaber en form for kvalitet i det, der tilvejebringes. Så jeg vil ikke nødvendigvis sige, at det er positivt, at alting er tilgængeligt på DVD eller Blu Ray, eller at man kan downloade det fra internettet, hvilket er endnu skørere, for det at se en film på et lærred og det at se en film på en computer eller et fjernsyn er to helt forskellige ting. Når man ser en film på en laptop, ser man den ikke, man ser bare forskellige informationer om, hvordan filmen ser ud. Man kan ikke opleve filmen. Det er som at se et postkort af et Van Gogh maleri. Man er nødt til at stå foran maleriet – noget jeg selv gjorde i timevis, da jeg var i Amsterdam – og være meget tæt på maleriet og se Van Goghs penselstrøg, som også er hans hånds bevægelser, og se alle de små detaljer og endda dufte maleriet. Så tager man et par skridt tilbage og ser på helheden, og så går man tættere på igen. Det er en virkelig oplevelse af maleriet. Oplevelsen af maleriet får man ikke fra et lille overblik i postkortstørrelse. Det giver ikke en oplevelse. Det giver en smule information, men ingen oplevelse, og jeg tror, at oplevelsen er det centrale og ikke informationen.
Jeg ville helt sikkert heller ikke bruge ordet ’demokratisering,’ som du brugte før om den øgede tilgængelighed, for der er ikke noget demokrati i kunst. Kunst er et individuelt og personligt spørgsmål, ikke et demokratisk. Demokrati er en politisk ide, og kunst er ikke politik, selvom det kan være politisk. I 90’erne, da videokameraerne vandt frem, snakkede alle om, at der nu kom en ’demokratisering’ af filmskabelsen, og det blev jeg selv virkelig irriteret over. Det var i stedet bare endnu et skridt mod filmens industrialisering. Film bliver aldrig demokratisk. For det første: i en lille landsby i et fattigt land har de stadig ikke adgang til digitalt filmudstyr. Og det har de heller ikke i et fattigt område i en storby. For det andet er der altid spørgsmålet om distribution og udbredelsen af filmen. Hvis du har lavet en film, og du ikke er del af en særlig social klasse, og hvis du ikke har visse forbindelser, og hvis du ikke har en vis økonomisk base, så vil din film ikke blive vist. Selv hvis vi glemmer alt om distribution og bare skyder en film og lægger den op på nettet. Det er muligt, men det medfører samtidig, at man glemmer det store lærred, at man glemmer ideen om oplevelsen af et billede på et lærred i et mørkt rum. Film, der er lavet til internettet, vil uden tvivl se anderledes ud, fordi små billeder på en laptop fordrer helt andre visuelle prioriteringer. Det er en enorm begrænsning af filmsproget og af filmen som oplevelse. Så hvis du gerne vil have del i alle de rigdomme filmen muliggør, og hvis du gerne fuldt ud vil udvikle dine kreative egenskaber, så er alting stadig det samme, som det hele tiden har været, og grænserne, begrænsningerne og problemerne er de samme.
[Indsæt billede KELEMEN 5 med teksten ”Frost. 1997. Fred Kelemen.”]
INTERVIEWER
Men i dag står vi i en situation, hvor den analoge film sandsynligvis vil uddø i den nærmeste fremtid, og hvor selv visse cinemateker overvejer helt at afskaffe visninger af film på 35mm.
KELEMEN
Ja, det er komplet åndssvagt og virkelig trist. Det er ondt. Det viser ondskaben i verden, den altomsluttende tilstedeværelse af handelstænkning.
INTERVIEWER
Du og jeg kan sidde og have alle mulige specifikke ideer om, hvad film er, men resten af verden er knap nok opmærksomme på, at denne overgang til digital film har nogen konsekvenser. Om 20 år vil jeg ikke engang kunne forklare en, der er født i dag, hvad der er så specielt ved analog film. Hvorfor det ligger os så meget på sinde.
KELEMEN
Men den slags sker hele tiden. Alting forandrer sig. I fremtiden vil du ikke være i stand til at forklare nogen, hvad forskellen er på lyden af en vinyl og en mp3. For lidt over hundrede år siden kørte folk i hestevogne, i dag kører vi i biler. Selv verdens lyde var forskellige for hundrede år siden. Jeg er ikke overrasket over, at den visuelle teknik skifter til digital. Og det ville heller ikke være et problem, hvis ikke industrien forsøgte at udrydde film totalt. Fra begyndelsen har det været Sonys mål, at alting skulle skydes med Sony digital. De ville have alle til at bruge deres kameraer. Nu lukker filmlaboratorierne. Jeg har ikke noget problem med digital film som et specifikt medie, hvis det rent faktisk blev brugt som et materiale med en specifik æstetik, men sådan bliver det ikke brugt. De fleste, der skyder på digital, vil have det til at ligne film, så der er en masse forsøg på at skabe forfalskninger i stedet for at bruge en anden type teknik på en anden måde, noget som næsten ingen formår i det her tilfælde. Digital film må gribes an som digital film. Ligesom hvis man er skulptør og laver en skulptur af træ, så arbejder man med det materiale. Det har en egen virkelighed, som det bibringer en genstand. Hvis man gør det samme, men med marmor i stedet, så er det ikke længere den samme skulptur, og det værste ville være at lave en skulptur af træ og forsøge at få den til at ligne marmor. Det er en forfalskning. Det er en løgn, og det er hvad der sker lige nu med digital film. De fleste optager digitalt og forsøger at få det til at ligne film, og det er selv industrien tilfreds med. De siger, ”med det her kamera kan du ikke længere se forskel på digital og film.” Men jeg vil gerne se forskellen! Vi har brug for forskellene. Vi har brug for diversitet. Jeg vil se filmen som film og det digitale som digitalt. Vi er nødt til at kæmpe for diversiteten i de æstetiske muligheder og materialer, ligesom i andre kunstarter. Når vi mister filmen, mister vi mere end bare et materiale. Vi mister en hel måde at tænke på, en forestillingsevne og en måde at se på. Vi mister lyset, fordi filmen er det eneste materiale, der, på grund af den fotokemiske proces, kan indfange og repræsentere lyset. Det naturlige lys. Det har noget at gøre med filmens muligheder for at indfange lys. Lys bevæger sig i kurver, ligesom film bevæger sig i kurver eller bølger. Digital film har pixels, trin, så digitalt lys er altid en falsk repræsentation af en kurve. I det digitale mister vi lyset, og hvis vi mister lyset, mister vi også mørket, den sorte tone, og at miste det sorte medfører, at vi mister skyggerne. Der er ikke nogen virkelig sort farve i digital film. Hvis vi mister det, mister vi meget. Så det er en dramatisk situation, når vi mister film som materiale. Vi mister mere end blot et materiale. Jeg er ikke imod digital, men jeg er imod ødelæggelsen af film. Jeg er tilhænger af film. Som Werner Herzog siger: ”In celluloid we trust.”
INTERVIEWER
Og filmen forsvinder alligevel på et tidspunkt?
KELEMEN
Formentlig. Som alt andet. Cézanne sagde: ”Alting forsvinder. Vi er nødt til at skynde os, hvis vi vil nå at se noget.” Hvis film forsvinder, er vi nødt til at acceptere, at det forsvinder, og at det i det mindste ikke sker på grund af vores uvidenhed. Jeg vil medgive, at jeg er overrasket over, at der ikke er flere filminstruktører, producere og kameramænd, der kæmper for filmen lige nu. Film dør, fordi så mange opgav den og forlod den. Filmfolkene ødelagde den selv, fordi de fulgte industriens paroler om digital film. For få mennesker kæmper for den lige nu. Ved hver eneste større festival venter jeg på, at nogen vil lave en erklæring eller et manifest for film. De gør det ikke.
INTERVIEWER
Men du må møde en masse andre filmfotografer, hvad siger de?
KELEMEN
Nogle går op i det, andre gør ikke. Nogle mener, det er en romantisk tanke. Sådan tænker mange. Men igen, det betyder intet. Jeg tror på det, jeg tror på, og lige meget om jeg lykkes med det eller ej, så er det vigtigste at gøre det, man føler er rigtigt. Og jeg føler, at det rigtige er, at forsvare film og optage på film så længe som muligt. Det er hvad jeg personligt kan gøre. Det og så at tale med andre mennesker om det, hvilket måske vil påvirke dem. Men i sidste ende er jeg kun ansvarlig for mig selv, og man bør i det hele taget handle ud fra hvad der er tættest forbundet med ens idealer. Så gør det ikke noget, hvis man taber. Måske vil film i fremtiden blive noget sjældent, og måske vil folk få øjnene op for dets værdifuldhed. I dag er der flere og flere, der forsøger at fremkalde film selv, efter de store laboratorier er lukket, og visse steder, for eksempel i museer, er man stadig meget interesserede i at vise 35mm – MoMA i New York har lige købt en helt nye 35mm fremviser. Så måske vil vi med tiden nå tilbage til den situation, vi snakkede om i begyndelsen, hvor kun få mennesker – dem der virkelig gerne vil – kan se værker på film. Måske vil vi skulle rejse langt for at se en film på 35mm, og det vil være en fantastisk oplevelse, og det vil andre ikke gøre, og det vil så være deres uheld. Igen er det det samme som med malerier: Du kan ikke se et ægte Van Gogh over alt, du er nødt til at rejse for at se det. Måske står vi netop nu i en situation, hvor filmkunsten, lidt over 100 år efter sin fødsel, virkelig bliver en kunstform. Måske er det, vi opfatter som forfærdeligt, faktisk en god ting. Måske vil det opdele tingene, så vi endelig kan sige, at der er en type film, der tilhører underholdningsindustrien, og så er der en anden type, som endelig har en virkelig chance for at være kunst, og som endelig kan eksistere uden presset om at skulle være et succesfuldt kapitalistisk produkt. Måske vil disse film blive anderledes, måske vil det her frisætte filmen. Måske vil det i sidste ende blive sådan, at de film, der er skudt med såkaldt ’billigere’ digital teknologi vil være mainstreamfilm, og de film, der er mere eksperimenterende og mere avantgarde og tættere på filmkunstens egentlige potentiale, vil blive skudt på film. Det ville være yderst interessant. Det er ligesom med resten af kunstens verden: Mainstreamen dør altid, men de virkelige kunstværker vil overleve i hundreder af år, fordi de aldrig vil holde op med at tale til folk.
[Indsæt billede KELEMEN 5 med teksten ”Frost. 1997. Fred Kelemen.”]
INTERVIEWER
Du betoner ofte øjeblikket. Det er noget, der også er del af de lange indstillinger, du benytter i dine film: Du muliggør et særligt fokus på øjeblikket og på opmærksomheden omkring øjeblikket.
KELEMEN
Ja, uden tvivl. Det tager tid, og tid er en meget vigtig ting i vores liv. For mig var det fra begyndelsen meget vigtigt at arbejde med tiden. Det er også en form for videnskabelig undersøgelse. Når jeg laver en film, undersøger jeg. Jeg forsøger at indfange noget af livets hemmelighed, og det gør jeg blandt andet ved at bruge lange indstillinger. Af og til rører jeg ved grænsen til livets hemmelighed i de lange indstillinger, noget jeg aldrig ville lykkes med, hvis jeg arbejdede på en anden måde. Jeg er ikke interesseret i film, jeg er interesseret i noget, der er hinsides film. Og det finder sted i den lange indstilling.
INTERVIEWER
Hvad er det?
KELEMEN
Det er livet. Og livet indtræder i filmen i de lange indstillinger, fordi den lange indstilling åbner et rum til livets nærvær.
INTERVIEWER
Det lyder næsten metafysisk.
KELEMEN
Ja, der er uden tvivl både et konkret og et metafysisk niveau.
INTERVIEWER
Det lyder nærmest som en religiøs tanke.
KELEMEN
Selvfølgelig er der en religiøs dimension. Eller, lad os sige, en spirituel dimension. Enhver religion er et system og et koncept, og jeg synes, det er interessant at forlade konceptet og træde op på et nyt niveau, et metafysisk niveau. Vi har en krop, vi har en ånd, vi har en sjæl, vi har følelser, vi har tanker. Vi er ikke bare en krop, vi er langt mere.
INTERVIEWER
Og filmen er en måde at nå ind til det ’mere’?
KELEMEN
Jeg synes, filmkunsten er den mest metafysiske kunstform nogensinde. Den arbejder med tiden og med lyset, og den arbejder med meget konkrete ting. Det, du skyder, er nødt til at eksistere foran kameraet. Det er på en gang konkret og fysisk, men også metafysisk og noget emblematisk, når du ser det på lærredet efterfølgende. Det transformerer det fysiske til noget metafysisk, og det transformerer det konkrete til noget emblematisk og spirituelt. Så det er en kunstform, der er perfekt egnet til at udtrykke det metafysiske. Også selvom det ikke udnyttes på den måde af de fleste mennesker. Filmen er en meget, meget rig kunstform, og den er meget dårligt udnyttet. Der er stadig så meget at opdage. Det er derfor, vi ikke bør opgive at kæmpe for den. Den er for smuk og for righoldig til, at vi kan opgive den.
...................................................................................................................................................................
Lasse Winther Jensen, f. 1986, er redaktør på Krystalbilleder og Ph.d..-stipendiat ved Hebrew University. Bor i Jerusalem.
("Krystalbilleder" - Tidsskrift for filmkritik / Nr. 5, efteråret 2015)
|